Vores mål med alle kampagner er at få så høj en gennemførselsrate som muligt. Når vi har opnået en høj gennemførselsrate kan vi nemlig koncentrere os om at øge åbningsraterne. Når vi har høje åbningsrater, vil vi dermed kunne opnå mere med vores iFeedback kampagner.

Vi vil med dette indlæg fortælle om vores erfaringer med kampagner hvor gennemførselsraten er over 70% af alle åbnede kampagner, for at give de kampagner hvor der er lavere gennemførselsrate en idé om hvordan de kan opnå bedre gennemførselsrate.

Multiple choise

Lad dine respondenter svare indenfor nogle bestemte svarmuligheder for at gøre det nemt for dem at svare. Jo mere overskueligt det virker for dem des større sandsynliged er der for at gennemføre. Derfor anbefaler vi at en kampagne sættes op således at respondenten skal igennem max 3 sider inden de ser en tak for din deltagelse side. Kampagnen kan sagtens indeholde flere sider, men det er vigtigt respondenten ikke skal igennem flere end 3

Vores platfofm understøtter markering af flere svar til samme spørgsmål. Dette styres under opsætning af kampagnen. Derudover kan man altid tilføje et "andet" felt

 

Kort og præcist

Sørg for at dine spørgsmål er korte og præcise. Brug evt flere forskellige formuleringer i en begrænset periode for at se hvad der virker bedst.

Relevans, Relevans, Relevans

Ved almindelige spørgeskemaer der besvares på en pc eller lign., er der typisk en udfordring i at folk der åbner også gennemfører, næsten uanset længden på spørgeskemaet. På den mobile platform forholder det sig dog lidt anderledes, idet de bedste resultater blandt vores kampagner, opnås af de kampagner med færre end 5 sider. Derfor er det utroligt vigtigt kun at stille spørgsmål som man skal bruge til sin kampagne. Er det ligemeget hvor folk bor, så undgå at spørge om hvor de bor. Er deres alder vigtig for besvarelsen, så er det fint at spørge om det. Så længe antallet af spørgsmål pr. side ikke er for mange, går det typisk godt. En typisk side vil derfor bestå enten af 3-5 korte spørgsmål eller 1-2 længere spørgsmål.

Vis kun relevante svarmuligheder

En af de mere avancerede features vores platform understøtter er at vise eller skjule svarmuligheder baseret på hvad respondenterne svarer på tidligere sider. 

Betinget visning af forskellige sider i kampagnen.

Når du opretter en kampagne kan du selv bestemme om respondenterne skal få de samme sider vist alle sammen eller om nogle respondenter skal have en betinget visning afhængig af hvad de svarer til de forskellige spørgsmål.

Et godt eksempel er at indføre en ekstra side når man angiver en score på 2 eller derunder. På denne side kan man bede kunden om at uddybe.

Et andet eksempel kunne være at stille nogle indledende spørgsmål, f.eks køn, alder eller beskæftigelse, og derefter kun vise det fulde spørgeskema for de folk der opfylder dine betingelser.